Regnskab
Der er typisk xxx-xxxx posteringer i et regnskab. Lad os komme i gang!
Din virksomheds regnskab er basalt set et overblik over din virksomheds indtægter og udgifter. Kort fortalt, så er det i regnskabet, du får svar på, om din virksomhed eller dit selskab har sorte eller røde tal på bundlinjen, og hvor stort overskuddet, eller underskuddet er. Men dit regnskab er meget mere end det. Det er også et dokument, som giver dig overblik over, hvordan værdierne i din virksomhed eller i dit selskab er blevet forvaltet, og det giver dig mulighed for at reflektere over, om du fortsat ønsker at bruge din virksomheds eller dit selskabs penge på denne måde.
Et samarbejde efter dine ønsker
Skal vi samarbejde om dit regnskab?
At føre regnskab i en virksomhed handler først og fremmest om at være vedholdende og bogføre og fakturere løbende, så arbejdsbyrden ikke ligger koncentreret op til deadlines såsom indberetningen af årsregnskabet. Du opnår nemmest et godt arbejds-flow med dit regnskab ved at have nogle faste rutiner for, hvornår du fakturerer, bogfører m.m., så du aldrig har følelsen af at være bagud.
Hvor meget af arbejdet med din virksomheds regnskab, du selv ønsker at varetage, er helt op til dig. Jeg kan lære dig det, du selv ønsker at kunne, imens jeg varetager resten af din regnskabspraksis. Har du spørgsmål undervejs, er du altid velkommen til at kontakte mig. Min filosofi er, at det er mest effektivt at spørge, så du får bogført rigtigt første gang, og derfor vil jeg hellere have at du kontakter mig en gang for meget end en gang for lidt
Du vælger selv dit regnskabsprogram
Når du samarbejder med SR Rådgivning, vælger du selv, hvilket regnskabsprogram, lønsystem etc., du ønsker at arbejde i. Jeg følger dit valg af systemer. Jeg har erfaring med populære regnskabsprogrammer såsom C5, Dinero, Billys, e-conomic og Visma, og du kan dermed fortsætte i det system, som du foretrækker at lave dit regnskab i. Ønsker du min rådgivning til, hvilket regnskabsprogram, der egner sig bedst til din virksomhed eller dit selskab, så hjælper jeg dig gerne med at vælge det rette system baseret på min brede erfaring med regnskabsprogrammer og forskellige virksomheder.
Det økonomiske overblik
Er det tid til årsregnskabet?
Et årsregnskab giver et overblik over din virksomheds økonomi gennem hele året, og det skal normalt indleveres senest fem måneder efter regnskabsåret er slut. Årsregnskabet skal indeholde en resultatopgørelse og en balance, som viser, hvilke værdier der findes i din virksomhed. Balancen er opdelt i passiver og aktiver, som viser, værdien af din virksomheds ejendele samt hvordan værdierne er finansieret af enten egenkapital eller lån. Jeg hjælper dig med at sikre, at din virksomheds årsregnskab lever op til årsregnskabsloven.
Husk XBRL regnskabet
Er din virksomhed et selskab?
XBRL-regnskabet er det regnskab, som alle kan hente ned for at se, hvordan det går i din virksomhed. Det er lovpligtigt at indberette, og det kan få alvorlige konsekvenser for din virksomhed, hvis det ikke indberettes til tiden, og faktisk kan det lukke dit selskab, hvis det ikke bliver indberettet. XBRL-regnskabet er hurtigt at indberette, når du først har lavet dit almindelige regnskab. Så det du først og fremmest skal holde øje med er fristen for, hvornår det skal indberettes. Du kan indberette din virksomheds XBRL-regnskab via Erhvervsstyrelsens eget system, eller du kan overlade opgaven til mig.
Lovpligtig revision af regnskabet
Er din virksomhed eller dit selskab forpligtet til at få udført lovpligtig revision af en statsautoriseret revisor eller af en registreret revisor, så klargører jeg gerne din virksomheds eller dit selskabs regnskab til dette. Du kan vælge at samarbejde med en af mine eksisterende samarbejdspartnere til at godkende dit regnskab, eller du kan frit vælge en statsautoriseret revisor efter dine ønsker.