Bogføring
Når du bogfører, dokumenterer du din virksomheds indtægter og udgifter, og min filosofi er, at du lige så godt kan bogføre rigtigt i første forsøg. Jeg står til rådighed for at svare på dine eller dit bogholderis spørgsmål undervejs, så I undgår at skulle rette tidsrøvende bogføringsfejl. Hos SR Rådgivning kan vi i fællesskab skræddersy et samarbejde om din bogføring og regnskabspraksis, som passer til dine ønsker og behov.
Debet eller kredit?
Bogføring og regnskab efter dine ønsker
Bogføring er en af de arbejdsopgaver, som du ikke kan slippe udenom, når du har en virksomhed eller et selskab. Har du en enkeltmandsvirksomhed, og står du selv for at bogføre, vil jeg råde dig til at afsætte faste tidspunkter til at udføre de regnskabsrelaterede opgaver, så arbejdet med dit regnskab altid er up-to-date med dine forretningsaktiviteter. På denne måde undgår du at skubbe arbejdet foran dig op mod lovpligtige deadlines såsom indberetningen af årsregnskabet. I et samarbejde med SR Rådgivning tilrettelægger vi samarbejdet efter dine ønsker. Det betyder, at jeg oplærer dig i de opgaver, som du selv ønsker at udføre, og at jeg varetager de resterende regnskabsrelaterede opgaver. Vælger du selv at varetage dele af arbejdet, vil jeg løbende stå til rådighed for at svare på dine spørgsmål, så du får bogført rigtigt første gang. Jeg foretrækker, at du spørger en gang for meget end en gang for lidt, så du undgår dobbeltarbejde. En effektiv bogføringspraksis mindsker både din og min arbejdsbyrde, og det sikrer, at vi begge bruger vores tid mest hensigtsmæssigt.
Du kan også vælge at outsource selve bogføringen hos en bogholder eller at ansætte en regnskabsmedarbejder til arbejdet. Det vigtigste for mig er, at vi finder en model for vores samarbejde, som passer til dig og dine ønsker, og som er mest fordelagtig for din virksomhed og din hverdag.
Brug dine muligheder for fradrag
Ligesom håndværkerfradraget og kørselsfradraget til privatpersoner, så findes der også mange fordele og fradrag, som din virksomhed eller dit selskab kan gøre brug af, og her kommer din revisor ind i billedet. Foruden at hjælpe med dit regnskab, så er det også din revisors rolle at hjælpe dig med at udnytte de muligheder, som din virksomhed har for at få fradrag, kørselsgodtgørelser med mere. Du kan derfor hurtigt tjene pengene ind, som det koster dig at have en revisor. Alt for ofte har jeg overtaget mindre virksomheder i min revisionspraksis, som ikke gør brug af deres muligheder. Resultatet er, at de betaler mere i skat, end de er forpligtet til, hvilket giver dem et dårligere regnskabsresultat, og dårligere forudsætninger for deres virksomhed.
Når du er kunde i SR Rådgivning, sikrer jeg, at din virksomhed eller dit selskab gør brug af de muligheder, som din virksomhed er berettiget til.